Gymnasieforedrag

East side Gallery
East Side Gallery er den længste intakte del af Berlinmuren.

Jeg tilbyder målrettede foredrag om Berlinmuren, om Berlin og Tyskland i den form der passer jer. Jeg har gjort mig tanker om, hvilke behov I har som undervisere.

Til Historie kan jeg fokusere på hvilken rolle Den Kolde Krig spillede i forholdet mellem Øst- og Vesttyskland og skildre konkurrencen mellem de to blokke på tysk jord.

Til Samfundsfag kan der være mere vægt på demokrati/diktatur-modsætningen og fokus på Tysklands udfordringer omkring genforeningen og hvordan EF blev til EU som en konsekvens af Tysklands samling.

Til Tysk kan fokus ligge på tyske opfattelser af Berlinmuren og genforeningshistorien, der kan indgå perspektiver om hvordan dagens Tyskland fortsat er dybt præget af genforeningen.
Ich mache den Vortrag auch gerne in deutscher Sprache.

Til Religion kan jeg fortælle historien om den østtyske kirkes afgørende rolle, der bidrog til Berlinmurens fald. Hvor kirken ofte er en konservativ institution var den i DDR progressiv og udfordrede magthaverne og Berlinmurens fald var nærmest utænkelig uden kirkens stærke rolle.

Et foredrag kan også bruges som afsæt til en Berlinrejse, således at byen Berlin og det moderne Tyskland spiller en stærk rolle i det samlede foredrag.

Der er også mulighed for at booke foredrag i Berlin, hvor byvandringer ved Bernauer Strasse eller East Side Gallery kan være oplagt.

Foregår foredraget i en sal, viser jeg gerne filmklip, fotos, grafik og jeg foretrækker at indbyde publikum til at være med og lægger gerne op til spørgsmål og debat.

Nedenfor kan I læse om de foredrag jeg tænker er interessante, men har du nogle særlige temaer og ønsker, så finder vi ud af det.

Sted: Danmark eller Berlin/Tyskland.
Længde: 60 til 120 minutter
Pris: Efter aftale / Gymnasier efter GL-takst

Berlinmurens historie – krydret med filmklip, personskæbner og debat

Jeg giver et godt overblik over Berlinmurens historie i rammen af Den Kolde Krig, delingen af en by og et land, det komplicerede forhold mellem de to tysklande og hvorfor Anden Verdenskrig først sluttede i 1990. Erfaringerne fra en række oprørere, der var med til at få muren til at falde, indgår i foredraget. Hvad var det for en modstand, der foregik i DDR, hvor Stasi var overalt? Hvilket oprør kunne overhovedet komme i stand? Hvad er perspektiverne for Europa af den tyske genforening, og hvorfor gik det så stærkt at etablere det nye Tyskland?
Jeg har samlet filmklip, personlige skæbner og lavet et foredrag der giver nøgler til at forstå Berlinmurens historie og fald som både en spændende historie, men også hvad det har betydet for Europa og Tyskland siden 1989.

 

 Til Historie i gymnasiet: Berlinmurens betydning

I et visuelt og engagerende foredrag får I levendegjort Berlinmurens historie og betydning. Kernen i fortællingen er Tysklands undergang i 1945 og Den Kolde Krig. Reelt blev Anden Verdenskrig først afsluttet i 1989/1990 med den tyske genforening. Men indtil da blev Tysklands og Europas historie i høj grad formet af den tyske deling, Berlinmurens eksistens og den fredelige revolution i 1989. Men hvordan levede man med muren, hvordan tilnærmede de to tysklande sig, alt i mens at man var hinandens værste fjender? Hvad var de store menneskelige konsekvenser i DDR, hvor Stasi i høj grad var med til at bygge mure mellem mennesker i forsøget på at opnå fuld kontrol med samfundet. Efter den tyske genforening er Tysklands rolle skiftet fra en politisk dværg til nu EU’s stærkeste økonomi og med en stadig større politisk indflydelse.

 

Til faget Tysk i gymnasiet:
Ost und West nach der Berliner Mauer

BZ-avisforside

Welche Bedeutung hat der Begriff “Berliner Mauer” in Deutschland?   Warum wird auch noch 25 Jahre nach Mauerfall immer noch in der täglichen Wahrnehmung Deutschland in Ost und West geteilt? Wie teilte die Mauer den Menschen von einander,  und was waren Konsequenzen? Welche Revolution haben die DDR-Bürger mitgetragen? Und welche Rolle spielte die Stasi bei dem Untergang der DDR? Wie kam es im Grunde zur fall der Berliner Mauer? Und wie ist Deutschland seitdem wieder zusammengewachsen?  Was teilt noch, und was hält zusammen? Ich versuche diese Fragen zu beantworten. Der Vortrag kann entweder auf deutsch oder in dänisch geführt werden. Oder eine Mischung!  Ich mache den Vortrag auch gerne mit Filmbeiträge, Fotos und Grafik.

Til faget Religion i gymnasiet:
Kirken fik Berlinmuren til at falde

Nikolai-kirken i Leipzig blev i 1989 centrum for DDR-borgernes oprør. Herfra opstod de første demonstrationer, efter de ugentlige fredsgudstjenester.  "Vi er folket" blev det samlende budskab, som hørtes foran kirken.
Nikolai-kirken i Leipzig blev i 1989 centrum for DDR-borgernes oprør. Herfra opstod de første demonstrationer, efter de ugentlige fredsgudstjenester. “Vi er folket” blev det samlende budskab, som hørtes foran kirken.

Skal man pege på en af hovedårsagerne til at Berlinmuren faldt,   finder man svaret i det omfattende oppostionsarbejde som blev organiseret gennem de østtyske kirker. De var over flere årtier det eneste frie offentlige rum i Østtyskland. Det fik især freds-, og  miljøaktivister til at bruge kirken rammen for møder og aktiviteter. Kirken var også demokratisk organiseret, og var for mange DDR-borgere et sted, hvor de kunne ytre sig, uden at DDR-staten greb ind. Få foredraget om den afgørende rolle som kirken stod for i det fredelige oprør og hvilke former for samarbejde som DDR-staten og kirken havde. Og hvilken betydning kirkens folk havde i genforeningsprocessen.

 

Til Mediefaget i gymnasiet: Berlinmuren set gennem kortfilm, dokumentar og fiktion

Ungkommunisten Otto Piffel kommer i bekneb, da han kører over grænsen ved Brandenburger Tor med det forkerte budskab på bagsmækken.
Ungkommunisten Otto Piffel kommer i bekneb, da han kører over grænsen ved Brandenburger Tor med det forkerte budskab på bagsmækken.

Berlinmuren er skildret gennem kortfilm, fiktionsfilm, dokumentar og tv og i dette filmiske foredrag stilles der skarpt på Berlinmurens historie set gennem filmens forskellige udtryk. Det spænder fra propagandafilm, over fiktion til dokumentarfilm

Allerede kort efter Berlinmurens bygning kom de første kortfilm om de menneskelige konsekvenser. At familier, venner og kærester blev splittet ad. Vi ser kortfilmen The Wall, og laver en kort analyse af filmens virkemidler.

I DDR var Berlinmuren omgærdet af censur, hvis man ikke fulgte partilinjen om den heroiske skildring af muren som en “antifascistisk beskyttelsesmur.” Derfor blev muren et i høj et tabu for filmmagerne, hvor man helt undgik film, der problematiserede muren eller stilledes spørgsmålstegn ved dens eksistens. Og var der endelig flugthistorier, som i DDR-filmen Die Flucht (1977) med Armin Müller-Stahl i hovedrollen, var menneskesmuglerne så koldblodige, at de først afpressede og siden slog den flygtende ihjel.

Det hemmelige sikkerhedspoliti Stasi producerede adskillige interne træningsfilm, der aldrig blev vist offentligt og som ikke måtte omtales. Vi ser en af filmene, og taler om hvilke virkemidler, der bliver anvendt.

Vi taler om filmcensuren – hvilket formål tjente den og i hvor høj grad kunne staten gribe ind i. Og ser på hvilke film der fulgte efter at censuren brød sammen.

I Vesten blev Berlinmuren først fra 1970’erne et tema, der fascinerede filminstruktører og publikum, som i Wim Wenders’ Himlen over Berlin (1987). Vi ser et klip og laver en kort analyse.

Især siden Berlinmurens fald kom der spændende film, der tager livtag med DDR-styret og de skæbner, der gemte sig bag muren. Muren gik fra at være et symbol for ufrihed og diktatur til en symbol for oprør og demokrati. Det gav en helt anden grundfortælling.

Ikke mindst med det oscarvindende drama De Andres Liv og komedierne Sonnenallee og Goodbye Lenin, der alle har tyske instruktører. Men også en række mindre kendte kort- og spillefilm bliver inddraget.

 

Vagttårn i Bernauer Strasse, der idag er hjemsted for Berlins officielle mindesmærke for murens historie.
Vagttårn i Bernauer Strasse, der idag er hjemsted for Berlins officielle mindesmærke for murens historie.

– Guide og foredrag